Nyd den store børnevenlige hvide sandstrand for ende af turistbyen Henne, der med sine mange charmerende spisesteder, shops og badeland er en lille vestjysk perle.
Om sommeren summer Henne og Henne strand af liv, bilen parkeres 50 meter fra stranden på stor velanlagt p-plads, hvor der også er cafè med den flotteste udsigt ud over Vesterhavet. Henne strand har de sidste mange år opnået "Det blå flag" for badevandets kvalitet. Efter en tur i det blå kan du løbe op til den udendørs bruser og skylle kroppen af for saltvand.
Houstrup strand ligger mellem Henne og Nymindegab, ikke langt til handelsbyen Nr. Nebel. Stranden er mest besøgt af gæsterne som bor i feriehusområdet Houstrup. Houstrup strand er officiel nøgenbadestrand.