Er du til windsurfing, drageflyvning eller måske til strandsejlads, finder du her en 16 km. lang hvid sandstrand, kendetegnet for strandene rundt om Fanø er at der er mulighed for at køre ned på selve stranden.
Stranden ved Rindby er i dag en meget bred strand, hvor der årligt afholdes dragefestival.
Nord for Esbjerg havn finder du strandvejen, de 4 hvide mænd som med deres højde på 9 meter holder udkig ud over havet, for enden af strandvejen ligger Hjerting strand, en dejlig promenade hvor du, når der er tidevande, kan opleve et flot udsyn over mod Fanø og Ho bugt.
Lidt længere nord for Esbjerg, ligger Sjelborg strand, dejlig børnevenlig strand bemærk dog det kun er muligt at bade ved højvande. Naturen omkring Sjelborg strand er en cykeltur værd.